• Ingen reklame

    Ingen sporing, ingen reklame-cookies og ingen statistik fra andre.

  • Ingen adgangskode

    Du logger ind med Discord. Vi ser aldrig din adgangskode.

  • Kun dig og staff

    Dine tickets kan kun ses af dig og FlyMC's staff.

  • Intet sælges

    Dine data deles aldrig til reklame og bliver aldrig solgt.

Hvem står bag

FlyMC Support (support.flymc.dk) drives af FlyMC, som også står bag flymc.dk. FlyMC er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles her.

Har du spørgsmål til dine data, så skriv til support@flymc.dk eller opret en ticket under Hjælp.

Hvad vi gemmer

Når du logger ind med Discord får vi dit Discord-id, dit navn og dit profilbillede. Vi beder kun om adgangen "identify", så vi kan ikke se dine servere, venner eller beskeder.

Dine roller på FlyMC's Discord-server læses, når du bruger siden, så staff får adgang til ticket-køen.

Når du opretter en ticket gemmer vi server, emne, titel, dine beskeder og tidspunkter, samt staffs svar og hvem der har taget ticketen.

Linkede Minecraft-konti (Minecraft-navn og UUID) bruges til at vise staff, hvem du er i spillet. Det er de samme konti, som er linket på flymc.dk.

Hvorfor og med hvilken ret

Vi bruger oplysningerne til at:

  • logge dig ind og vise dig dine egne tickets,
  • lade staff læse, svare på og lukke tickets,
  • sende dig en besked på Discord, når staff svarer eller lukker din ticket,
  • håndhæve serverens regler, når du anmelder en spiller.

Grundlaget er, at du selv beder om hjælp (GDPR art. 6, stk. 1, litra b), og FlyMC's legitime interesse i at holde serveren fri for snyd og misbrug (art. 6, stk. 1, litra f).

Hvem vi deler med

Vi sælger aldrig data. Disse tjenester er en del af siden:

  • Discord til login, roller og beskeder om svar.
  • Mojang leverer Minecraft-skins, som hoveder og 3D-figurer laves ud fra. Det sker fra vores server, ikke din browser.

Tickets gemmes i FlyMC's egen database og læses kun af FlyMC's staff.

Hvor længe

Login varer op til 30 dage, eller til du logger ud. Tickets gemmes, så længe de er nødvendige for at hjælpe dig og for at kunne se tidligere sager om samme spiller. Du kan altid bede os slette dine tickets, medmindre en sag om snyd eller misbrug stadig kører.

Cookies og lagring

Vi bruger kun det, siden skal bruge for at virke, og derfor er der ingen cookie-banner:

  • next-auth.session-token: holder dig logget ind. Krypteret, op til 30 dage.
  • next-auth.csrf-token og next-auth.callback-url: beskytter login og sender dig tilbage bagefter.
  • fly-theme og fly:server i din browser: husker lys/mørk tilstand og valgt server. Forlader aldrig din enhed.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i dine data, få dem rettet eller slettet, gøre indsigelse og få en kopi. Skriv til support@flymc.dk, så svarer vi inden for 30 dage.

Er du utilfreds, kan du klage til Datatilsynet. Discord kræver, at du er mindst 13 år.

Læs også vilkårene for support.